Produktdetaljer
Individuelle løsninger med standard komponenter
Scan Lifting A/S ønsker at levere den kranløsning, som netop du har brug for
Omfanget af leverancen er op til dig som kunde, og vi skelner som hovedregel mellem følgende 3 alternativer:
Totalbyg
Med denne løsning skal du kun definere dine behov og ønsker, så håndterer vi alt fra projektering til færdigt og idriftsat produkt.
Medbyg
Med denne løsning har du, udover at skulle definere behov og ønsker, muligheden for selv at bidrage med udvalgte dele af leverancen. Opgavefordelingen er fleksibel, men kunne typisk være, at du selv laver en endelig opmåling samt selv forestår montagen.
Selvbyg
Med denne løsning er det dig der konstruerer kranen, og vi leverer de komponenter der skal indgå i projektet. Vi står naturligvis klar med råd og vejledning, så dit projekt er sikret at blive en succes. Efter montage og idriftsætning kan vi tilbyde at deltage i “prøvebelastning”, og hjælpe med anmeldelse til Arbejdstilsynet – kort fortalt “du konstruerer, vi vejleder og ansvaret er dit”.
Montage og eftersyn
Vores serviceafdeling er i stand til at montere og idriftsætte krananlæg, samt efterfølgende foretage lovpligtige årlige eftersyn på kraner.